En fortælling

I børnehaven x er der et barn som skilder sig særligt ud, han forstår ikke, at han er inkluderet når pædagogerne f.eks. fortæller børnene at de skal udenfor, så i stedet bliver han bare indenfor og kigger videre i sin pirat bog. Og da det tilsyneladende ikke skyldes, at han bare vil være på tværs konstaterer man efter nærmere undersøgelser at drengen har manglende social forståelse for nogle grundlæggende ting. Han får efter nærmere observation og vurdering fra pædagogerne konstateret syndromet aspergers

 Forældrene bliver underrettet og vælger, at de vil se tiden an. Drengen lukker sig mere og mere ind i sin egen verden, og det er begrænset hvor meget han leger med de andre børn, og når han endelig gør, er det højest et barn af gangen. Alt over en person bliver for uoverskueligt for drengen og man beslutter, at han skal have en støttepædagog som skal holde særligt opsyn med ham, samt fungere som en særlig kontaktperson.

Da drengen bliver for gammel til at blive i børnehaven opstår der stor diskussion imellem forældre og pædagoger om hvorvidt drengen vil kunne kapere at starte i en ganske almindelig folkeskole, grundet sin manglende sociale forståelse af omverden, samt de vanskeligheder der kunne opstå med folkeskoleniveauet. Men på trods af drengen situation vælger forældrene, at han skal starte i en almindelig folkeskole i en almindelig klasse, og det viser sig at han med hjælp fra en støttepædagog også kan følge med, så længe han får ekstra hjælp, og i sidste ende falder han også til i sin klasse og lærer at håndterer sit syndrom på en sund måde.

.

Min Fortælling

Min søn Mathias har i en periode haft svært ved at blive afleveret i børnehaven pga. han har sprog problemer og det giver ham svært ved at komme ind i de andres lege pga. de ikke forstår hvad han siger og han af og til skubber de andre eller tager deres hånd fordi han vil vise dem hvad han mener eller blev frustreret over de ikke forstod ham og på den måde legede de en helt andet leg end ham. Pædagogen i børnehaven blev opmærksom på dette, og Mathias blev hurtigt indstillet til taleundervisning, men da dette kan være et langt forløb. Skulle han også hjælpes med det sociale så vi lavede en aftale om, at når vi afleverede ham om morgenen skulle vi hjælpe ham i gang med en leg, ved at hjælpe ham med at spørge de andre børn om han måtte være med eller at vi sikrede han kom med i den aktivitet pædagogen var i gang med, så hjalp hun ham ind i legen ved selv at være med lidt, så hun kunne sige højt hvad han sade til de andre børn så de forstod ham og han på den måde følte han var en del af legen og fællesskabet.

En pædagogisk fortælling - Konflikt i børnehaven

Jeg er hverken erfaren eller har nogen form for pædagogisk erhvervserfaring, er ny udsprunget student og ung i både krop og sind, men jeg har alligevel en pædagogisk oplevelse/konflikt jeg ønsker at dele om måske inspirere med. 

Længe før jeg fandt ud af at pædagogfaget var det jeg ville, var jeg i 2009 i skolepraktik i en børnehave. En børnehave smækket med muligheder for udvikling af børn i alderen 3-5. Det lå i en del af byen hvor også børn med anden etnisk baggrund udgjorde en pæn del af beboerne.

Allerede på min første praktikdag lå jeg mærke specielt mærke til en tyrktisk dreng på godt 4 år, hvis relationer til de andre børn, men sågar også de voksne, syntes mistænksom. Jeg fandt hurtigt ud af at der på dette barn blev set med helt bestemte briller. Han var en meget aktiv, men desværre også utrolig udadreagerende dreng, hvilket, efter min mening, var med til at nedsætte muligheden for gode relationer til de andre børn. Men også en andel af de voksne tog afsted og veg væk fra barnet, hvilket tydeligt påvirket ham. Han sad meget for sig selv, mest henne ved gyngerne, og kunne ikke finde ud af hvordan han skulle agere i leg med de andre børn.

På anden dagen i min praktikperiode tog jeg kontakt til en af de arbejdende pædagoger på stuen. Hun forklarede mig at de gennem hele hans tid i børnehaven havde haft gentagende konflikter både i forbindelse med ham, men dog også hans forældre. Hun forklarede dog også, at der specielt var en voksen som havde det ekstra svært ved barnet, og ikke var i stand til at skjule sin afsky overfor ham.

Jeg så meget hurtigt muligheden for at være en medvirkende faktor til udvikling og forandring for barnet, så jeg tog kontakten. De viste sig, at barnet bag denne facade af aggressivitet og manglende kontakt til de andre børn, var en sød og utrolig livsglad dreng. Jeg fik i mit praktikforløb gode relationer til denne dreng, og forsøget at skabe underholdning og aktiviteter der kunne berolige ham. Jeg foretog blandt andet højtoplæsning for ham og et par andre børn, dog ikke for mange, da han havde svært ved at forholde sig til mange børn ad gangen.

Jeg ved ikke hvordan det sidenhen er gået med dette barn, men jeg er i hvert fald utrolig glad for at jeg kunne være med til at gøre bare en lille forskel, som jeg kunne mærke virkede på barnet. Det er utroligt vigtigt at skabe disse relationer til barnet, men også at forsøge at inkludere han/hun hvis denne ikke selv er i stand til dette.

En oplevelse - en livsfortælling

Intro: jeg boede på Himmelbjerggården og kæft trit og retning afspejlede vores hverdag dengang i 80 og 90erne

Sommeren 1989
Gik på en skole hvor vi altid fik en tabel med hjem, en konvolut med ti kort i og så var der et gangestykke på hver, så om eftermiddagen når vi havde lavet lektier så skulle vi afslutte vores lektietime med at få alle kortene i tilfældig rækkefølge og sige resultatet, der var ingen vej uden om så hvis man ikke kunne sin tabel så fik man ekstra tid til at øve den. -Jeg stinker den dag i dag stadig til tabeller

Konklusion:

Jeg vil i mit pædagogiske arbejde nyde at det er mig der har magten og bruge min autoritet til at påtvinge de unge hvad jeg mener de skal!

Den spæde start

Så er vores blog online og vi har taget første spadestik til bloggen, som skal være vores klippe igennem uddannelsen og være samlingssted for vores gruppearbejde.
Velkommen til vores blog ;-)